Frogne samarbejder med TomTom om bedre realtids trafikdata

Frogne er glade for at kunne annoncere et nyt kommercielt samarbejde med hollandske TomTom, som er globalt førende inden for navigation-, trafik- og kortteknologi.
Frogne vil udnytte TomToms indsigt i trafikstrømme og distanceoptimering til at forbedre nøjagtigheden af ankomsttider (ETA) og samlet rejsetid (ETT), hvilket både vil forbedre driftseffektivitet og serviceoplevelse for alle Frognes kunder, i taxa såvel som social- og handikapkørslen.
 
”Mere nøjagtig og aktuel realtids trafikdata er en af måderne mobilitetsudbydere kan nedbringe den totale rejsetid, dels i form af hurtigere fremkørselstid og dermed kortere ventetid for kunden samt mere præcis og brugbar information om opståede forsinkelser, forklarer Direktør Kaare Frogne.

I dagens travle og ofte uforudsigelige trafikbillede, med flere biler på vejen døgnet rundt, flaskehalse, vejarbejder, afspærringer, uheld mv. bliver viden om den reelle trafiksituation stadig vigtigere for mobilitetsudbydere som lever af at bringe borgere hurtigt og sikkert fra A til B.

Med bedre realtidstrafikdata ved hånden kombineret med historiske data om hastigheder og fremkommelighed på givne strækninger er det muligt for de dispatchansvarlige dynamisk at udregne alternative ruter og ankomsttider til føreren. Og dermed give chaufføren endnu bedre kort på hånden til at informere kunden.
Fra erfaring ved vi, at kunder værdsætter korrekt og rettidig trafikinformation. Derfor vil de nye realtids trafikdata indgå i vores universelle suite med navigationsløsninger, Frogne Maps. Vi forventer at kunne tilbyde vores mobilitetskunder de nye TomTom-baserede realtids trafikdata i Q3 i år”, slutter Kaare Frogne.